Danskerne boykotter amerikanske varer. Eksperter tvivler på holdbarheden

Nej til Coca-Cola og nej til Heinz-ketchup. Provokerende politik fra den amerikanske præsident, Donald Trump, har fået danskere på stribe til at ty til hverdagsaktivisme. Flere fravælger nemlig amerikanske produkter, når de er ude at handle. En ny måling foretaget af Megafon for TV 2 viser, at knap hver anden dansker bevidst har undladt at købe varer fra USA siden indsættelsen af den nye præsident. Men fremtidsforsker og ekspert i forbrugeradfærd Jesper Bo Jensen tvivler på effekten: »Det, vi ved om forbrugerholdninger, er, at de ikke nødvendigvis fører til forbrugerhandlinger,« siger han. Holdninger mod handlinger Spørger man Jesper Bo Jensen, om han tror på en langvarig boykot af amerikanske varer, er svaret tydeligt: »En forbrugerboykot holder som regel ikke særlig længe, og det vil det her højst sandsynligt heller ikke gøre.« Boykotten af varer fra USA er begyndt som en protest mod præsident Donald Trump og den politik, han fører. Og det er helt essentielt i argumentet for, at danskernes boykot bliver en kortvarig affære. »Boykotten er ikke hængt op på varerne, men på Donald Trump og hans politik, og det kan hurtigt ændre sig,« siger han. Det handler derfor ikke om, at det er kvaliteten af varerne, der er noget galt med, forklarer han. På den anden side kan en boykot også have en mere varig effekt. Han refererer til en succesfuld dansk boykot af buræg, der var møntet på, at forbrugerne mente, at produktionen var uetisk. Det fastholdt dem i protesten, og nu kan buræggene nærmest ikke opdrives i danske dagligvarebutikker. »Det, vi ser i spil nu, er en afstandtagen fra amerikansk politik. Og det har vi jo set før andre steder, hvor det ikke holdt længe,« siger han og refererer til boykotten af franske vine i 1995, da forbrugerne protesterede mod franske atomprøvesprængninger i Stillehavet. Han forklarer, at der er rigtig mange danskere, som gerne vil erklære sig som modstandere af noget, men det er bare ikke altid, at folk handler ligesom den holdning, de giver udtryk for – og det er også det, han tænker om denne boykot. Tror du, at den her boykot af amerikanske varer kan komme til at sætte spor, så forbrugeren altid i fremtiden vil prioritere danske og europæiske varer højest? »Nej, det tror jeg ikke. Hvis forbrugeren begynder at vænne sig til en anden smag og et andet produkt, så kan de godt blive hængende af den grund. Men hvis man kun boykotter af politiske overbevisninger, så er det jo meget omskifteligt, og det tror jeg ikke vil holde,« siger Jesper Bo Jensen. Også andre eksperter sår tvivl om effekten og holdbarheden af boykotten. Tvivler på effekten Dagligvarer kan være et »oplagt« sted at gå til for at afgive et signal, påpeger privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen. Hun forklarer, at de fleste handler dagligvarer jævnligt, og at det er forholdsvist nemt og billigt at begynde der. »Det er en forholdsvist let tilgængelig måde at stemme med fødderne i dagligdagen, så flere vil nok vælge noget, som er europæisk eller i hvert fald et mærke, som ikke er amerikansk,« vurderer hun. Om det så reelt kommer til at have nogen effekt, er svært at sige endnu, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen. Hun forklarer, at amerikanskproducerede føde- og drikkevarer kun udgør 1,2 procent af Danmarks samlede import af disse varetyper. »Derfor handler det også meget mere om at ramme amerikanske brands og varemærker end det, der faktisk er produceret i USA,« vurderer hun. Danskernes dobbeltmoral Dorte Wimmer, der er trendforsker og direktør i Retail Institute Scandinavia, som analyserer det danske butiksmarked, fortæller, at der findes en dobbelthed hos den danske forbruger, som den nye undersøgelse fra Megafon også er et udtryk for. Der er forskel på, hvad vi siger, at vi gør, og så den handling, der aktivt ligger bag. »Det er ligesom, når vi siger, at vi køber bæredygtigt, men samtidig handler på de kinesiske onlineselskaber Temu og Shein. På samme måde siger mange også, at de vil boykotte amerikanske varer, men jeg tror ikke, at der er mange, der lukker deres Facebook-profil eller stopper med at bruge Google,« siger hun. Forbrugerne er dog i langt højere grad begyndt at stille høje krav til virksomheder i forhold til deres etiske og moralske kompas, fortæller detailhandelseksperten og refererer til detailgiganten Sallings nyindførte sorte stjerne, der skal angive, om en given vare i butikkerne er produceret i Europa. »Vi har set, hvordan forbrugerne generelt erklærer sig mere aktivistiske i forhold til at stille krav til, at virksomhederne producerer ordentligt og er etisk korrekte. Og det pres holder længere end eksempelvis presset ved at boykotte amerikanske varer,« lyder vurderingen. »For vi kan godt lide Coca-Cola og Heinz-ketchuppen, så de ryger lige i kurven, og Facebook-profilen bruger vi stadig,« tilføjer hun. https://www.berlingske.dk/virksomheder/danskerne-boykotter-amerikanske-varer-eksperter-tvivler-paa